Den dybdegående guide til Bitcoin, som ikke vil frustrere dig

Det er næsten et retorisk spørgsmål på det her tidspunkt, da Bitcoin hurtigt vinder popularitet, og er endeløst diskuteret i medierne. Men, det betyder ikke at alle forstår hvad det er.

Faktisk gør det fleste mennesker det ikke, primært på grund af den tekniske natur af den underliggende teknologi, som kan være virkelig skræmmende.

Vores mål med denne guide er at forklare de tekniske koncepter relateret til blockchain og Bitcoin, på en nemt forståelig måde. Det bliver en lang guide, så vi har delt den op i fordøjelige sektioner.

Konceptet med Bitcoin og blockchain inkluderer en masse specifikke termer. For hurtig definition, så kan du henvise til denne ordliste.

1. Sådan blev Bitcoin til

A. Hvem opfandt Bitcoin?

Bitcoin blev opfundet af en anonym person under øgenavnet Satoshi Nakamoto. I oktober 2008 udgav han en tekst, og det cirkulerede rundt i det kryptografiske miljø.

I 2009 færdiggjorde Nakamoto koden til Bitcoin softwaren, og inviterede også andre folk fra open source-miljøet til at deltage.

Han minede den første blok selv den 3. januar 2009. Ifølge offentlige opgørelser om hans Bitcoin adresser, så ejer han på nuværende tidspunkt en værdi af Bitcoins på over 19 milliarder dollars – gør ham til den 44. rigeste person i verden.

Men ingen ved i virkeligheden hvem SatoshiNakamoto er. Der er foretaget mange undersøgelser af journalister, og der har været spekulationer at han er flere studerende eller berømtheder, men intet er indtil nu bevist. Det kan lyde åndsvagt, men nogen har endda påstået at SatoshiNakamoto er en tidsrejsende fra fremtiden.

Det som ikke kan diskuteres er, at ved at opfinde Bitcoin, så har SatoshiNakamoto revolutioneret pengekonceptet, løst mange af de problemer som kommer med brugen af traditionel valuta.

B. Problemet med traditionel valuta

Vi kender alle til, hvordan man trækker kontanter fra en ATM, og hvordan man køber en pakke tyggegummi. Men hvor mange af os ved rent faktisk, hvordan disse transaktioner fungerer? Hvorfor accepterer alle, at disse metaldiske og strips af papir har nogen værdi?

Jo, traditionelt var valuta bundet til en eller anden form for fysisk værdi, som guld. Så, for eksempel i år 1900 var guld 20,97 dollars værd pr. 28,24 gram. Det betød at den amerikanske regering kun var tilladt at udvinde 20,67 dollars i valuta, hvis de havde 28,24 gram guld i reserve som opbakning. Det betød også, at enhver i besiddelse af amerikansk valuta kunne gå til regeringen, og veksle den for tilsvarende værdi i guld.

I USA sluttede dette system i 1971, da den amerikanske dollar blev en fiat valuta – hvilket betyder at den ikke har nogen indre værdi. I de seneste årtier er alle de store valutaer blevet konverteret til fiat systemet.

I disse tilfælde er værdien af valutaen fastslået på baggrund af udbud og efterspørgsel, og er vedligeholdt af folks tillid til økonomien. Mens det gør det muligt for regeringer at fremme økonomisk stabilitet gennem kontrolaspekter i økonomien som kreditforsyning, likviditet, og renter, så kunne det også føre til at regeringer printer flere penge end den burde – og medføre hyperinflation.

Et andet problem med fiat valutaer er det faktum, at systemet er centraliseret, hvilket betyder at det kræver en masse regulering. Med andre ord, enhver transaktion skal håndteres af en finansiel enhed – eksempelvis en kreditkortvirksomhed eller en bank – for at være sikker på at den gennemføres korrekt. Det er derfor du ofte, når går til en ATM som ikke hører til din bank, eller når du overfører penge fra din konto til ven, at du ofte betaler gebyr.

Du kan læse mere om decentraliseret valuta i denne artikel.

C. Bitcoin løser problemerne ved centraliserede valutaer

Bitcoin sigter mod at løse problemerne associeret med fiat valutaer.

Ved brug af Bitcoin, så kan du overføre midler til enhver inden for sekunder, og med minimalt overførselsgebyr. Det er muligt fordi Bitcoinsystemet er decentraliseret.

I sin essens, Bitcoin er en distribueret decentraliseret hovedbog hvor alle finansielle transaktioner er optaget. Denne hovedbog er implementeret gennem en teknologi kendt som blockchain. Hver blok i blockchain repræsenterer en serie transaktioner. Når nok transaktioner er gennemført, så er blokken komplet, og kan ikke ændres.

Ved brug af denne offentlige hovedbog, så sigter Bitcoin mod at løse et antal problemer:

1. Decentralisering: Den vigtigste funktion ved Bitcoin er, at den er decentraliseret, hvilket betyder at den ikke er kontrolleret af nogen enkelt myndighed eller person. Koden til softwaren er open-source og vedligeholdes af frivillige. Systemet køres af et åbent netværk af computere spredt overalt i verden. Hvem som helst, som ønsker at deltage, kan indskyde og begynde at bidrage.
2. Anonymitet: I modsætning til traditionelle finansielle systemer, så har Bitcoin softwaren ikke brug for at vide hvem du i virkeligheden er. Din identitet er din Bitcoin adresse. Dine muligheder for at gennemføre finansielle transaktioner afhænger kun af, om du har tilstrækkelige midler på din konto.
3. Uforanderlighed: Bitcoin netværket og den underliggende blockchain er uforanderlig. Det betyder, at når først en transaktion er gennemført, så kan den ikke laves om. Det sikrer, at en person til hvem penge er sendt, rent faktisk også modtager dem. Man kunne måske tænke, at det er problematisk for e-Commerce, hvor køberen har brug for beskyttelse. Men, selv med Bitcoin kan det opnås med escrow konti.
4. Begrænset udbud: Traditionelle fiat valutaer har ubegrænset udbud, da reservebanker kan trykke så mange penge som de vil. Men, antallet af Bitcoin som nogensinde kan produceres, er fastsat til 21 millioner. Værdien af valutaen er fastsat ud fra efterspørgsel, og den forventede fordel som folk ser i den.

Så, lad os nu dykke dybt, for at forstå hvordan den underliggende teknologi ved Bitcoin fungerer. For at gøre det, vil vi se på problemerne associeret med at bygge et decentraliseret valutasystem, og se hvordan Bitcoin systemet løser dem.

2. Bitcoin protokollen

A. Bitcoin verificere brugeren med en digital underskrift

Når du går til en bank, for at gennemføre en transaktion, så har du brug for at verificere dig selv. Du kan gøre det med dit kørekort, sygesikringskort, eller din håndskrevne underskrift. Uanset, så er disse mekanismer implementeret for at det kun er dig som har tilladelse til at hæve eller overføre penge, som du ejer. Hvis nogen prøver at udgive sig for at være dig, så ville personen hurtigt bliver fanget (forhåbentligt).

Som forklaret ovenfor, Bitcoin anvender en offentlig hovedbog, på hvilken alle gemmer deres transaktioner. Men hvad afholder folk fra at tilføje falske transaktioner, som ville være til deres fordel? For eksempel, Bob kunne ganske enkelt føje til hovedbogen, at Alice har sendt ham penge.

For at forhindre dette, så er transaktioner sendt ud i netværket sammen med en digital underskrift.

En digital underskrift sikrer to ting:

1. Beskeden er sendt af den designerede afsender.
2. Der har ikke været pillet ved beskeden.

Denne digitale underskrift skabes ved brug af hashing algoritme og asymmetrisk kryptering.

Hashing er brugen af en algoritme, som konverterer et input til et unikt output på en bestemt længde, som ikke kan laves om. Hashing algoritmen der bruges af Bitcoin er SHA256, som betyder at output - også kendt som hash, eller digest - er 256 binære tal (nuller og ettaller).

Du kan tænke på hashing som en matematisk teknik, med hvilken du kan konvertere en inputsværdi om til en output værdi meget hurtigt. Men, når man får en outputværdi, så er det praktisk talt umuligt at regne input værdien ud, som blev anvendt til at få det tilsvarende resultat.

En måde at konceptualisere dette, er med en metafor, med input værende mel, sukker, æg, osv, og output er en kage. Algoritmen er ovnen, som omdanner de rå ingredienser til det færdige produkt. Når først du har kagen, så er det umuligt at omdanne den til de rå ingredienser igen. Det er også umuligt at fastslå præcist hvad de rå ingredienser var, og hvor meget af hver der blev anvendt.

For at skabe en digital signatur, så skal beskeden der sendes til netværket først være hashed. Derefter skal hashen krypteres.

Som nævnt ovenfor, så er typen af kryptering anvendt af Bitcoin kendt som asymmetrisk kryptering - en type kryptering som anvender hvad der kendt som offenlige og private nøgler.

Måden det fungerer på er, at hver person har en offentlig og en privat nøgle, som svarer til hinanden. Mens både den offentlige og private nøgle kan anvendes til at kryptere en besked, så skal den anden bruges, for at dekryptere den. Med andre ord, hvis du krypterer med en offentlig nøgle, så skal den dekrypteres med den private nøgle, og omvendt.

Den private nøgle tilhører en person, og ingen andre har adgang til den. I modsætning til den offentlige nøgle, som du kan give til enhver. Så, lad os sige at Alice vil sende Bob en privat besked. Alice krypterer beskeden ved brug af Bobs offentlige nøgle, som han gav hende. Da Bob er den eneste med hans private nøgle, så er han den eneste som kan dekryptere den. Hvis Bob vil sende Alice en privat besked, så krypterer han den med hendes offentlige nøgle, og kun hun kan dekryptere den ved brug af hendes private nøgle.

Med Bitcoin, er målet ikke at sende en privat besked - husk, hovedbogen er offentlig. Uanset, asymmetrisk kryptering tjener stadig sit formål, nemlig at sikre at beskeden rent faktisk blev sent til den person du tror det er, og at den ikke er blevet pillet ved.

Så lad os sige, at Alice vil sende Bob en Bitcoin. For at gøre det, så skal hun udsende to ting til netværket:

1. En besked (der indeholder detaljer om transaktionen). Transaktionen er ikke krypteret, og indeholder link til tidligere transaktioner. Den indeholder også input og output værdier, som hjælper til at fastslå om der er nok midler til at transaktionen kan anses for værende gyldig.
2. En digital underskrift (den hashed besked som hun krypterede med hendes private nøgle)

Bob verificerer så transaktionen ved:

1. Tilføje hashalgoritmen til beskeden. Det efterlader ham med Hash A.
2. Dekryptere den digitale signatur som Alice skabte ved brug af Alices offentlige nøgle. Det efterlader ham med Hash B.

Da begge hashes udspringer af den samme besked, så burde de være ens. Hvis de er, så beviser det, at beskeden ikke har været pillet ved. Og da Bob var i stand til at dekryptere den hashed besked ved brug af Alices offentlige nøgle, og Alice er den eneste med adgang til hendes private nøgle, så sikrer det at beskeden kom fra hende.

B. Sådan gemmer Bitcoin information

Et andet potentiel problem med et decentraliseret netværk som Bitcoin er opbevaring.

Hvor kan vi gemme alles balancer og transaktions historier?

I et traditionelt centraliseret system, der er der dedikerede servere, ejet og vedligeholdt af finansielle institutioner, såsom banker, der opbevarer alle data. Selvom disse data antages at være yderst sikre og fortrolige, de senere år, så har der været flere tilfælde hvor hackere har opnået adgang til denne information.

I Bitcoin systemet er der ingen enkelt myndighed, som kontrollerer dataene. I stedet er alle informationer offentlige.

Bitcoin gør dette ved at implementere et peer-to-peer distribueret netværk. Dataene distribueres gennem tusindvis af deltagende computere, kendt som nodes, som er forbundet via internettet. Hver node har adgang til hovedbogen (eller blockchain), som bliver opdateret hver gang der tilføjes en ny transaktion (eller block).

Disse transaktioner er gennemført i overensstemmelse med et sæt regler, kendt som Bitcoin protokollen.

C. Sådan gennemføres transaktioner

Lad os antage at Alice vil sende en Bitcoin til Bob.

Først skal vi verificere at Alice virkelig ejer mindst en Bitcoin. I blockchainnetværket er der ingen enkelte noteringer, hvor du kan se hvor meget valuta en person ejer. I stedet udledes balancen ved at beregne alle tidligere transaktioner, kendt som transaktionskæden.

Når du først downloader Bitcoin softwaren, så modtager du en fuldstændig kopi af transaktionskæden (hvilket er grunden til at download kan tage op til 24 timer). Når du har transaktionskæden, så er det nemt at fastslå Alices nuværende balance.

Når det er verificeret at Alice ejer nok Bitcoins til at gennemføre transaktionen, så er næste skridt at udsende en transaktionsbesked. Denne besked indeholder afsendes og modtagers adresser, beløbet der overføres, og en digital signatur skabt af afsender. Når det udsendes offentligt, så kan enhver node i netværket videresende beskeden, og samle den op til eksekvering.

Før den eksekveres, så tilføjes transaktionen til en pulje af ubekræftede transaktioner, også kendt som mempool (memory pool). Herfra samles den op af miners.

Miners er grundlæggende mellemmænd som validerer transaktioner. (Dette vil blive forklaret mere detaljeret nedenfor). Når transaktionen er valideret, så tilføjer miners den til den nyeste block. En block har en bestemt størrelse, så efter et vist antal transaktioner, så skal der skabes en ny block. Den nuværende block er forbundet til den tidligere block, og danner dermed en blockchain.

Men hvem beslutter hvilke transaktioner der næste gang skal tilføjes til den seneste block?

Typisk er miners fritstillet til at samle enhver transaktion op eller efterlade dem, som de ønsker. For at motivere dem til at vælge dine, så kan du betale dem en smule af transaktionen. Dette bør dog ikke ses som nødvendigt, da miners har andre motiver til at lave blocks, kendt som block reward.

Når en ny block tilføjes kæden, så er den miner der indsender den, belønnet med ny Bitcoin. Det præcise beløb har ændret sig over tid, og faldet som netværket vokser. Block rewards er systemets naturlige måde at lave nye penge på.

Når transaktionen bliver en del af blockchain, så er den officielt eksekveret.

D. Sådan valideres blocks

Ovenfor diskuterede vi hvordan nyligt verificerede transaktioner føjes til en block, som så tilføjes til den eksisterende blockchain. Men hvordan ved vi, at de nye transaktioner er legitime?

Miners skal gennemføre proof-of-work.

Essentielt, så er proof-of-work konceptet, ifølge hvilken den mest betroede version af hovedbogen, er den som har haft mest computerarbejde lagt i sig. Proof-of-work kræver at data er svære og tidskrævende at skabe, men nemme og hurtige at validere.

Det gøres ved brug af hashing teknikken diskuteret i sektionen om digitale underskrifter. Som du husker, en hash skabes ved at gennemføre en algoritme på en input ordre, for at skabe et output af en bestemt længde.

Her skal miners løse et matematisk puslespil, for at tilføje deres block til den eksisterende blockchain, og dette puslespil kan tage tid at løse. Specifikt, dette puslespil er at gætte et input, som vil resultere i en hash, som begynder med et bestemt antal nuller.

Her er hvordan det fungerer:

Lad os sige at en miner arbejder på en block. I toppen af hans block er hashen for den seneste block i blockchain. Under den er alle transaktionerne som den miner har samlet op. Under det, tilføjer mineren et nummer, kaldet en nonce. Så gennemfører han en hash algoritme på hele blokken.

Som nævnt ovenfor, hans mål er at få en hash, som begynder med et bestemt antal nuller. Hvis du husker, hvis input ændrer sig det mindste, så vil resultatet været et fuldstændigt anderledes output. Det betyder, at for at få det rigtige antal nuller, så skal mineren bruge et meget specifikt nummer i bunden. Så, hvordan ved mineren hvilket nummer han skal bruge der?

Det gør han ikke.

Han har ikke andre valg, end tilfældigt at gætte forskellige numre, indtil han rammer rigtigt, og får den rette hash. Den miner som det lykkedes for først, får denne block tilføjet til blockchain.

I overensstemmelse med Bitcoin protokollen, så bør hele denne proces tage omkring 10 minutter. Da der hele tiden er nye miners med forskelligt mængde computerkraft, så vil antallet af nuller påkrævet, ændre sig periodisk.

Denne proces gør det ikke alene muligt at føje nye blocks til kæden, den udfører også en anden vigtig funktion - den sikrer sikkerheden og integriteten af hele systemet.

Hvordan gør den det?

Da hver block indeholder hashen på den sidste block som overskrift, så vil selv et tegns ændring i nogen at transaktionerne, føre til ikke bare ændring i den blocks hash - men i hver eneste block i kæden.

Det betyder at hvis nogen vil ændre en transaktion, så skulle de genberegne hver eneste blok som kom før, hvilket ville kræve en umuligt mængde computerkraft. Det betyder også, at hver gang en ny block tilføjes, så bliver blockchain mere sikker.

E. Sådan forhindrer proof-of-work dobbeltforbrug

Lad os antage Alice har en online shop som accepterer Bitcoin betalinger. Bob kommer til hendes webside og lægger en ordre på en iPhone. Hvis Bob vælger Bitcoin som betaling, så ville Alice naturligvis vente på bekræftelse af betaling, før hun sender telefonen.

Men på grund af måden blockchain fungerer på, så kunne Bob prøve at bedrage Alice, ved at sætte gang i to transaktionsbeskeder, med den samme signatur - en i hvilken han sender pengene til Alice, og en anden hvor han sender dem til sig selv på en anden adresse.

Når Alice ser transaktionsbeskeden om penge sendt til hende, så vil hun afsende produktet. Men, hvis transaktionen, hvor Bob sender pengene til sig selv kommer på blockchain før den legitime transaktion, så er det den der går igennem - så Bob ender med at få sin iPhone gratis.

Det kunne give indtryk af, at hvis Alice er smart, så sender hun ikke telefonen lige efter at transaktionen er udsendt, i stedet vil hun vente til den er på blockchain.

Men rent faktisk er end ikke det godt nok.

Det skyldes at lejlighedsvist, så føjes mere end en block til ad gangen, som skaber en gaffel i kæden. I disse tilfælde kan den næste miner, som færdiggør en block vælge hvilken gren han ønsker at føje til. Ret hurtigt vil en gren blive længere end den anden. Når det sker, så vil den kortere gren blive dumpet, og alle transaktioner på den er sendt tilbage til mempool.

Derfor anbefales det, at vente til mindst seks blocks er føjet til kæden, for man anser en transaktion som færdiggjort. Transaktionerne som for nyligt er føjet til blockchain henvises sommetider til som varme transaktioner.

Ud fra dette ser vi igen hvordan proof-of-work - at lave noget computerarbejde - sikrer transaktioner.

Men lad os kigge på en anden hypotese: Hvad hvis det lykkedes Bob at skabe to grene, med en block der indeholder den legitime transaktion, og den anden den bedrageriske? Og han tilføjede den bedrageriske til same rate som andre miners tilføjede den legitime. Alice, som ser grenen med den legitime transaktion vokse, ville få en falsk fornemmelse af sikkerhed, som får hende til at sende telefonen. Men imidlertid kunne Bob gøre hans kæde længere, og dermed sende den legitime transaktion tilbage til mempool. Da den har samme signatur som den bedrageriske transaktion, så vil den blive kendt ugyldig, hvis den bliver samlet op igen.

Det er en interessant hypotese, og i teorien kunne de virke.

Men i virkeligheden er de umuligt.

Det skyldes at det tager computerkraft og tid at løse og tilføje en block. Selv med en utrolig kraftig processor, så ville det kræve, at Bob havde kontrol over mere end halvdelen af CPU på Bitcoin netværket, for at gennemføre det stunt. Det er grunden til at dette koncept sommetider henvises til som et 51% angreb.

I virkeligheden vil den gren med den legitime transaktion ende med at være længere, og den bedrageriske transaktion ville blive smidt tilbage til mempool. Når den samles op af en anden miner, så ville den være anset som ugyldig, da signaturen allerede var anvendt i den legitime transaktion.

Når det er sagt, selv hvis det lykkedes Bob på en eller anden måde at få kontrol over netværket, så ville tiden og ressourcerne det krævede at snyde systemet, ganske enkelt ikke være det værd. Han ville tjene flere Bitcoin ved ganske enkelt at mine i overensstemmelse med reglerne.

3. Sådan anvendes Bitcoin

Der er flere måder at anvende Bitcoin på, men alle involverer grundlæggende den samme proces. Der er tre trin til brugen af Bitcoin: anskaffelse af Bitcoin, styring af din pung, og handel med Bitcoin for varer og services. Lad os se på trinene et af gangen:

A. Anskaffe Bitcoin

Udover mining af Bitcoin (som vi kiggede på i sektion 2), så kan du ganske enkelt købe det. Det kan gøre gennem en online udveksling, eller ved at lave en Over The Counter (OTC) transaktion.

OTC transaktioner er handler gennemført med et andet individ - generelt gennem en mægler som styrer forhandlinger. Dette er den foretrukne metode for dem som ønsker at købe meget store summer Bitcoin (i hundrede tusinder eller millioner af dollars i værdi). Det skyldes at udvekslinger ikke har likviditeten til at gennemføre sådanne transaktioner.

Selvom OTC handler ikke er reguleret som udvekslinger, så vil en velanset mægler sikre at der ikke sker bedrageri. Nogle high profile mæglere inkluderer Kina-baserede Richfund, New Yorks Genesis Global Trading, og London-baserede Bitstocks.

For den almindelige Bitcoin bruger, er vekslingsbureauer som Coinbase, Coinmama eller itBit de sikreste og nemmeste måder at skaffe sig Bitcoin på. For at undgå vekslingsgebyrer, så er det bedst at købe dem fra et vekslingsbureau i dit eget land, hvilket typisk vil være integreret direkte med lokale banker.

Vekslingsbureauer er ekstremt nemme at finde rundt i. Du går bare til websiden og følger tilmeldings-instruktionerne, og du kan komme i gang med at købe Bitcoin med det samme.

Det er vigtigt at bemærke, at de fleste vekslingsbureauer kræver personlige informationer som navn, e-mail og telefonnummer. Og indlysende, hvis du bruger dit kreditkort til at købe Bitcoin eller gør det via bankoverførsel, så vil de også have den information.

Hvis du vælger at bruge vekslingsbureau, er dette tidspunkt i processen – når du køber eller sælger Bitcoin – der hvor du kan miste din anonymitet.

B. Holde styr på din pung

På Bitcoin netværket, betyder det at eje Bitcoin ganske enkelt, at have en adresse og en privat nøgle. Som vi har snakket om ovenfor, så gør denne private nøgle dig i stand til at kryptere digitale signaturer.

Uden en privat nøgle, så har du ikke adgang til dine Bitcoin, og igen måde at bevise at de tilhører dig, du bør gemme den på så sikkert et sted som muligt.

Du modtager en privat nøgle, når du får udstedt en Bitcoin adresse. Nøglen er en 256-bit længde af data, som også kan være alfanumerisk repræsenteret. For eksempel, folk bruger sommetider den i hexadecimal form – hvilket betyder 64 tegn i en række på 0-9 eller A-F. De mest almindelige muligheder er at anvende Wallet Import Format (WIF), som er 51 alfanumeriske tegn, hvor det første altid er tallet 5.

Her er et eksempel på en WIF privat nøgle:

5KJvsngHeMpm884wtkJNzQGaCErckhHJBGFsvd3VyK5qMZXj3hS

At miste din private nøgle, er som at miste dine Bitcoin. Hvis du mister din private nøgle, så kan du ikke genskabe dine Bitcoin. På samme måde, hvis nogen andre får fat i din private nøgle, så kan personen hæve alle dine Bitcoin.

Så, hvordan beskytter du dine private nøgler og dine coins?

En mulighed er at opbevare dine coins offline. At gemme dine coins og private nøgle på en USB-enhed, sikrer at angribere og hackere ikke kan stjæle dine informationer. Men, hvis du mister det drev – eller hvis det fysisk lykkedes nogen at stjæle det – så er du løbet tør for held.

En anden mulighed er at opbevare dine Bitcoin med en tredje part udbyder – eller klient – som tilbyder en Bitcoin Wallet. Dette er en type software, som gemmer adresserne og nøglepar for alle dine Bitcoin transaktioner.

Men, det voksende antal angreb i disse tider, målrettet crypto vekslingsbureauer, har gjort det en anelse usikkert at gemme dine nøgler hos dem. Den anbefalede tilgang er at gemme dine nøgler offline.

C. Foretage transaktioner ved brug af Bitcoin

At foretage transaktioner ved brug af Bitcoin er meget simpelt. Hvis du har en specifik person, som du ønsker at sende penge til, så skal du blot bruge deres Bitcoin adresse, som du kan indtaste i din Bitcoin klient. Hvis personen du sender penge, anvender den samme klient som dig, så er det eneste du ofte behøver, er at skrive deres e-mailadresse, som de brugte til at forbinde til deres konto.

Online virksomheder som accepterer Bitcoin har normalt en knap som du kan trykke på, som automatisk vil bringe dig til din wallet, og gøre det muligt at gennemføre betalingen derfra. For wallets installeret på mobile enheder, der giver de ofte en QR-kode, som du kan skanne med din telefon.

4. Sådan tjener man penge på cryptocurrency

Blockchain teknologi er fuldstændig ny, og der er rigeligt med muligheder for at lave penge på den. Der er grundlæggende to måder du kan gøre det – gennem mining og investering.

A. Bliv en miner

Mining er er en langsom men sikker måde at tjene penge fra Bitcoin og andre cryptocurrencies på. Som du nok husker, så er miners de folk på netværket, som validerer transaktioner i bytte for en belønning. I tilfældet med Bitcoin, er der to typer belønninger – en der modtages for at tilføje en ny block, og den anden for at opsamle en specifik transaktion.

Forskellige cryptocurrencies har forskellige mekanismer til at betale miners; nogle betaler kun for transaktionsgebyrer, mens andre motiverer dem ved brug af forskellige midler.

Du kan deltage i mining-processen ved at donere CPU til netværket. Da CPU kræver elektricitet, så er det vigtigt at overveje hvordan din indtjening er sammenlignet med omkostningerne som følger. Det vil afhænge af landet du er i, og hvor billig elektriciteten er der. De ekstremt lave omkostninger for strøm i Kina, er grunden til at hovedparten af miner netværkene holder til der.

En faktor som vil bidrage til din kalkulation, er hash power af din hardware, og den nuværende pris på Bitcoin.

For mange seriøse miners er der et specialiseret software tilgængeligt, med høje hash rater, som vil give miners bedre odds for at løse en block. En ASIC (Application Specific Integrated Circut) er den generelle betegnelse anvendt for sådanne enheder. Med kombinationen af en ASIC og billig elektricitet, så kunne det være profitabelt at gå i gang med mining.

Du kan enten være en enkeltperson, eller du kan være en del af en gruppe miners, som deler CPU. Sidstnævnte er kendt som mining pool, og er generelt en god ide for dem uden en masse hardware. I en mining pool betales medlemmer proportionalt med den mængde CPU-kraft de bidrager med. Til Bitcoin mining er følgende pools velkendte:

1. Bitfury – med base i Georgien
2. BTC.com – med base i Kina
3. Slush – med base i Den Tjekkiske Republik

For andre cryptocurrencies bliver du nødt til at undersøge hvilke pools der er værd at tilslutte sig. Generelt er pools skabt så snart en valuta begynder at få momentum.

B. Invester i cryptocurrency

Direkte investering er en hurtig, men risikabel måde at lave penge på cryptocurrencies. Hvis du ikke har tiden eller ressourcerne til mining, så kan du ganske enkelt købe cryptocurrency fra et vekslingsbureau. Bitcoin har vist sig at give forbløffende afkast over de seneste få år, og har fanget alle slags investorers opmærksomhed.

Mens du kan købe crypto coins når som helst, så er der en speciel periode når muligheden for profit (eller tab) er på sit højeste. Dette er under ICO (Initial CoinOffering). For dem som er bekendt med kapitalinvestering, der kunne du sige at det ligner IPO (Initial Public Offering).

ICO er en begivenhed, hvor crypto coins første gang introduceres til verden, og endnu ikke er blevet værdsat. På det tidspunkt vurderer potentielle investorer projektet, og beslutter om de skal investere i det eller ej. Hvis projektet er implementeret og får momentum, så vil værdien af coins stige, og give dem profit.

Lad os se på nogle interessante historier, hvor folk har købt Bitcoin og blev chokeret senere.

1. I 2009 købte en norsk studerende, som undersøgte kryptering, 5.000 BTC for omkring 27 dollars, og glemte så fuldstændigt alt om det. Fire år senere, da medierne bragte Bitcoin i søgelyset, huskede han hans køb, og blev overrasket over at finde du af, at de var mere end 886.000 dollars værd. Halvdelen solgte han, for at købe et luksushjem i et område i nærheden af Oslo, og resten er i dag 28 millioner dollars værd, ifølge dagens vekselkurs.
2. Den 22. maj 2010 købte computerprogrammør Laszlo Hanyecz to pizzaer ved brug af Bitcoin. Han betalte omkring 10.000 BTC, som på daværende tidspunkt kun var omkring 41 dollars værd. Men, til nuværende kurs ville disse Bitcoin være mere end 67 millioner dollars værd, og gør dem til de dyreste pizzaer nogensinde købt. I et interview erklærede Laszlo, at da Bitcoin dengang stort set ingen værdi havde, så var han begejstret over at han var i stand til at købe noget overhovedet med det.
3. James Howell, en IT-ingeniør fra Newport begyndte at mine Bitcoin ved brug af hans laptop i 2009. Han samlede mere end 7.500 Bitcoin og stoppede så. Senere solgte han sin laptop på eBay, men før han gjorde det, fjernede han harddisken hvor hans Bitcoin private nøgle var gemt. Han beholdt harddisken i en skuffe, og håbede at han kunne score en gevinst på sine Bitcoin når prisen steg. Men nogle få år senere, under rengøring af huset, blev harddisken smidt ud ved en fejl. I dagens kurs er de mistede Bitcoin mere end 85 millioner dollars værd. James ville gennemføre en eftersøgning af lossepladsen – en dyr og kompleks opgave – men på grund af miljømæssige hensyn og muligheden for at skadelige gasser ville slippe ud, så blev operationen ikke gennemført.

Selv med alle disse historier om enorme stigninger i værdien af Bitcoin, bør investorer dog huske på, at værdien af cryptocurrencies kan variere vildt. For eksempel over de seneste seks måneder, er Bitcoin steget og faldet dramatisk.

Cryptocurrencies er generelt yderst flygtige. Bare fordi værdien af Bitcoin er steget enormt tidligere, så er det ikke nogen garanti for at den vil fortsætte med at gøre det i fremtiden.

Vores råd er, ikke at investere mere end du har råd til at tabe. Hiv IKKE alt eller en stor del af dine surt tjente penge ud, i håbet om stort afkast. Du kan være heldig, men det er ikke risikoen værd, at miste det hele, hvis prisen tager et betydeligt dyk. Du kan se de seneste Bitcoin kurser på vores Bitcoin udregner.

5. Er Bitcoin legalt?

Med den øgede popularitet af Bitcoin, så har cryptocurrencies generelt fanget regeringer og finansielle institutters opmærksomhed. I modsætning til falsk fiat valuta, som er ulovligt, så er Bitcoin i sig selv lovlig i de fleste lande.

Men, på grund af den anonyme og uregulerede natur af Bitcoin, så har mange regeringen etableret begrænsninger i dets brug. Nogle er bekymrede, at Bitcoin og andre cryptocurrencies vil føre til tab af regeringens finansielle kontrol.

De fleste lande har ikke nogen klare love vedrørende brug af cryptocurrencies, så folk er ofte forvirrede med hensyn til dets status. Derfor er det bedst at tjekke dit lands regler med hensyn til lovligheden ved Bitcoin, og holde for øje, at disse love er med forbehold for ændringer.

Det er absolut ulovligt at have Bitcoin i Algeriet, Columbia, Nepal, Bangladesh og flere andre lande. I modsætning, så er Bitcoin ikke alene lovlig i USA, men det anses for at være en vare af CFTC (Commodity Futures Trading Commission). Med hensyn til skatter, reglerne ligner dem for enhver anden slags værdi.

I mange lande som Indien, falder Bitcoin ind i en gråzone, hvor regeringen endnu ikke har erklæret den illegal, men opmuntrer til ikke at bruge den, ved at udstede advarsler mod det.

Det burde ikke være nødvendigt at pointere, at du ikke bør bruge Bitcoin til at købe eller sælge ting eller services, som er ulovlige. Hvis en transaktion er ulovlig ved brug af fiat valuta, så er det også illegalt ved brug af Bitcoin, eller for den slags skyld enhver anden cryptocurrency.

6. Den mørke side af Bitcoin

Selvom Bitcoin har mange fordele – som vi har snakket en del om – så er nogle regeringers advarsler imod det ikke helt ubegrundede.

Det skyldes at der er flere kriminelle elementer som prøver at drage fordel af alt den begejstring og media hype der omgiver Bitcoin. For eksempel, der er cyberkriminelle som starter Ponzi ordninger, som lover astronomiske afkast på investeringer. Først når deres penge er forsvundet går det op for folk, at de er blevet narret. Mange regeringer kører derfor bevidsthedskampagner, som råder folk til at forblive skeptiske og investere med forsigtighed.

Der er også mange andre måder som cryptocurrency kan misbruges:

1. På grund af anonymiteten og hvor nemt det er at overføre Bitcoin, så har terroristgrupper prøvet at rejse penge på sociale mediesider ved brug af Bitcoin adresser. Mens det ikke har været specielt succesfuld tidligere, så er der ingen garanti for at terroristerne ikke på et eller andet tidspunkt får succes. Men, det er værd at bemærke, at ens anonymitet er begrænset til blockchainnetværket. Når en Bitcoin er konverteret til en anden valuta, så kan ens identitet og transaktioner spores via din IP-adresse. Og da alle transaktioner i blockchain er offentlige, så er det meget nemt at spore bevægelser af midler.
2. Den 12. maj 2017 skete der et stort ransomware angreb i verden, kendt som Wannacry angrebet. Denne malware tog kontrol med ofrenes computere, og krævede penge til gengæld for at frigive den. Mens den ransomware der blev anvendt ikke var ny, så var et af kendetegnene ved angrebet, at pengene de krævede var i form af Bitcoin. Dette tilfælde bragte naturligvis Bitcoin en masse dårlig omtale. For at forstå mere om ransomware og malware, se denne artikel.
3. Der er meget online bedrageri, som har ført til at folk har fået deres Bitcoin stjålet. Typisk online banking har flere lag af beskyttelse, såsom password, to faktor verifikation, OTP, osv. Men i tilfældet med Bitcoin, så har man blot brug for at få fat i en privat nøgle, for at tømme en persons wallet fuldstændigt. Bedragere stjæler disse nøgler fra folks computere med keyloggers, Trojanske heste og phishing angreb. Det er derfor vigtigt at beskytte din Bitcoin wallet så årvågent som du ville med kolde kontanter. En anden type bedrageri er kendt for at blive gennemført af visse online sælgere: De reklamerer med et produkt med en enorm rabat, og accepterer kun Bitcoin som betaling. Når køberen betaler, så sender sælger et produkt i dårlig kvalitet – eller endnu værre, overhovedet intet. Og da Bitcoin betalinger ikke kan gøres om, så er der ingen mulighed for refundering.
4. En anden kategori af bedrageri involverer en ICO. Da cryptocurrency markedet er yderst ureguleret, så starter nogle mennesker bevidst bedrageriske blockchain projekter. De lover noget nyskabende innovation, og overbeviser investorer om at bidrage med kapital. Men i stedet for rent faktisk at udvikle projektet, så erklærer de det ganske enkelt for en fiasko, og tager alle de investerede penge selv. Da det er nemt at erklære sig konkurs, og investeringer altid involverer risikoen for tab, så er der meget lidt der kan gøres for at beskytte dem, som støtter sådanne projekter. Der er også mange legitime ICOs, men det kan være svært at skelne mellem dem og bedragerne. Så, hvis du overvejer at investere i et nyt blockchainprojekt, så er det vigtigt at overveje rettidig omhu, før du åbner din pengepung.

7. Andre implementeringer af blockchain

Bitcoin var den første, og er fortsat den største implementering af blockchain. Men, siden da er folk kommet op med forskellige andre måder a bruge systemet.

A. Cryptocurrencies

En måde som folk har brugt blockchain, er til at skabe variationer af Bitcoin. Disse reklamerer ofte for sig selv som værende bedre og forbedrede versioner af Bitcoin, og er samlet set kendt som altcoins. Nogle af de større altcoins er:

1. Litecoin: Litecoin startede i 2011 og varierer kun en smule fra Bitcoin systemet. En forskel er, at det tager mindre tid at skabe blokke. Sammenlignet med de 10 minutter det tager Bitcoin, så generer Litecoin en blok hvert 2,5 minut. Det betyder at transaktioner verificeres meget hurtigere. En anden forskel er hashing algoritmen der anvendes. Bitcoin bruger SHA256 til proof-of-work algoritmen, mens Litecoin burger scrypt. En funktion ved scrypt er, at det er sværere at skabe optimeret CPU eller GUP hardware til at løse puslespillet hurtigere, hvilket gør systemet mere fair for miners. Når det er sagt, så eksisterer der i dag ASICS som kan bruges til at mine Litecoin.
2. Zcash: Zcash blev for nylig lanceret i 2016. Som Bitcoin yder den sikre transaktioner over en distribueret hovedbog. Men, Zcash er anderledes end Bitcoin i det den anvender en anderledes proof-of-work algoritme (kaldet zk-SNARK) og benytter en anderledes fortrolighedsstrategi. I Bitcoin systemet er afsender, modtager og beløbet der overføres alt sammen offentligt, mens de kan forblive privat og afskærmet med Zcash. Ved slutningen på 2017 havde Zcashallerde krydset en en million dollar markedsbegrænsning.
3. Dogecoin: Dogegoin blev rent faktisk lanceret som en vits, som svar på det nogle antog var cryptocurrency sindssyge. Dets logo er en mønt med ansigtet af en hund, kendt fra det populære Doge internet meme. Det er en fuldstændig kopi af Bitcoin, og tilbyder intet anderledes eller forbedret, primært fordi det ikke var meningen at det skulle tages seriøst. Til at starte med var værdien af den ekstremt lav. Men, dets værdi steg betydeligt, og den begyndte at tiltrække seriøse investorer – og har for nylig nået et to milliard dollar markedslåg. Skaberne, utilfredse med det faktum, at den er blevet til netop det den var skabt til at gøre grin med, fjernede sig til sidst fra projektet. Slutteligt faldt værdien betydeligt, da Ryan Kennedy, ejeren af Dogecoin vekslingsbureau kaldet Moolah, blev arresteret for bedrageri. Men, ved begyndelsen af januar 2018, begyndte værdien igen at stige.

B. Ikke-valuta implementeringer

Som nævnt ovenfor, så kan blockchainsystemet anvendes til mere end cryptocurrencies. Der er mane andre fine ideer, baseret på den konstruktion som er milliarder af dollars værd.

1. Ethereum: Ethereum er til applikationer hvad Bitcoin er til valuta. Det giver infrastruktur for at apps kan køre uden en central server. Som Bitcoin, så afhænger det af nodes på tværs af internettet. I dette tilfælde giver noderne den CPU som er nødvendig for at en app kan køre. For at forhindre misbrug og at eliminere apps i lav kvalitet, så kræver Ethereum at applikationer bruger en valuta kaldet ether. Koden som er udviklet i Ethereum netværket drives af en software kaldet Ethereum virtuelle maskine. Udviklere anvender smart contracts til at udvikle applikationen, som automatisk startes når specifikke forhold er mødt. For eksempel kunne en smart contract være automatisk at sende et produkt, når en betaling er modtaget. Ethereum apps kaldes DAPs (Decentralizedapplications), og hundredvis af dem er allerede med succes blevet lanceret. Eksempler er apps som håndterer digitale signaturer, forudsigelsessoftware, elektrisk bilopladningsstyring, og online gamblingsider.
2. Ripple: Mens Bitcoin er beregnet på offentligheden, så er Ripple tænkt til banker og betalingsnetværk. På nuværende tidspunkt bruger banker protokollen SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication), som kræver indblanding af mellemmænd. Dette, plus udsving i vekselkurserne fører ofte til at transaktioner bliver forsinket. Ripple gør finansielle institutioner i stand til at overføre, afslutte, gensende og udveksle betalinger i real time, uden at pådrage sig store omkostninger. Selvom det endnu ikke officielt accepteret, så er mange banker allerede begyndt at bruge Ripple i prøveperioder. En vigtig forskel mellem Ripple og Bitcoin er, at ikke alle har lov til at slutte sig til netværket. Computere skal identificere sig selv, og skal bruge tilladelse for at tage del i det. I den forstand er det ikke helt decentraliseret og offentligt.

Som vi har set, så er der nogle negative aspekter af Bitcoin, og disse bør der gøres noget ved. Men, det betyder ikke at vi bare skal skrotte det hele. Blockchain er en sand innovation, i stand til at løse utallige problemer. Det er op til os at være kloge og bruge det på passende vis.

Fandt du denne guide nyttig? Hvis, så del den med dine venner og kollegaer på Facebook og Twitter.